Gede/fåreoste

Gede- og fåreoste

Tebstrup øko skæreost

Tebstrup øko skæreost.

Hvid halvfast skæreost med en del mindre lidt aflange huller. Ostemassen er kridhvid, hvilket er kendetegnende for gedeoste (fordi mælkens indhold af karotin er meget begrænset). Smagen går fra frisk, lidt syrlig og mild (lagret  1-6 uger) til en meget karakterfuld men let sødlig smag (lagret 6-12 måneder).





Pecorino Brigante

Pecorino er en fast men mild fåremælksost. Osten har en gul og indbydende farve. Med sin faste konsistens og sin milde smag er den én af de mest populære pecorino-oste i butikken.







Etorki

Etorki har en tynd rødbrun skorpe og er udstyret med en flot etiket. Ostemassen er klar og lysegul, mens konsistensen er fast og fyldig. Etorki har en lang eftersmag, som er karakteristisk pikant - dog på ingen måde skarp.





Pecorino med trøffel

Ost og trøfler er en magisk kombination, og sammen med pecorinoen kommer den eksklusive svamp perfekt til sin ret. Trøflerne kommer fra Umbrien og giver osten en umiskendelig og meget delikat smag. Denne ost er hovedsageligt i butikken omkring højtider som jul og påske.


Pecorino Brigante
Etorki
Pecorino med trøffel